Sashiko er en traditionel japansk broderiteknik, der er kendetegnet ved enkle, lige sting, der sys i gentagne mønstre. Ordet sashiko betyder nogenlunde "små sting". Teknikken blev udviklet i det nordlige Japan, hvor klimaet var koldt, og stofferne var dyre og vanskelige at få fat i. For at forlænge tøjets levetid begyndte folk at forstærke og reparere tekstiler med tætte sting. Med tiden udviklede dette sig til sin egen form for dekorativt håndværk.
Traditionelle farver og materialer
Traditionelt sys sashiko med hvid bomuldstråd på indigoblåt stof, men i dag bruges også mange andre farver og materialer. Mønstrene er ofte geometriske og gentages på tværs af stoffet. Teknikken er baseret på en række sting, der sys op og ned gennem stoffet, hvilket skaber et tydeligt rytmisk mønster af små sting, der ligner riskorn.
Fra reparation til dekorativt broderi
Oprindeligt blev sashiko primært brugt til at forstærke slidte beklædningsgenstande eller reparere huller, men i dag bruges teknikken både til reparationer og som dekorativt broderi i f.eks. puder, tasker, duge og tøj. Den synlige reparation er blevet en del af udtrykket og giver tekstiler et personligt og håndværksmæssigt udseende.
Forskellige stilarter af sashiko
Der findes flere forskellige stilarter af sashiko, herunder moyozashi , hitomezashi , koginzashi og kugurizashi , som adskiller sig i, hvordan mønstrene er konstrueret og syet. Det, de har til fælles, er stingenes enkelhed og de gentagne geometriske former.
Moderne hjælpemidler
I moderne brug findes der ofte fortrykte stoffer eller mønstre, der gør det nemt at følge linjerne, når man syr. Når broderiet er færdigt, vaskes trykket af, så det færdige sashiko-mønster bliver tilbage.
